Vuggestue

I Maglemuen har vi to vuggestuegrupper, hvor stuerne hedder Solsikkerne og Klokkeblomsterne. Der er syv ansatte i vuggestuen, hvor der til hver stue er tre faste voksne. Derudover fordeles ressourcerne, så vi kan arbejde mest muligt i små grupper.

De to stuer arbejder i hverdagen tæt sammen, så jeres barn vil kende alle voksne og være trygge ved dem.

Vi arbejder i vuggestuen bevidst med at dele børnegruppen op i mindre grupper henover dagen, så vi sikrer mere ro og større mulighed for fordybelse.

Legepladsen og ture i lokalområdet bliver flittigt brugt.

Stuerne arbejder ud fra en ugeplan, som de løbende lægger ud på Aula.

Indkøring er et vigtigt element i at skabe trygge rammer for dit barn. Hvis det er muligt, afsæt derfor god tid til dit barns indkøring. Vi laver aftaler ud fra det enkeltes barns parathed og tempo. Vi gør meget ud af at give dit barn en god og tryg indkøring

Dagsrytme i vuggestuen

De børn, der møder ind før kl. 7:30 tilbydes morgenmad. Mellem kl. 6:00 og 7:30 er hele vuggestuen samlet hos Klokkeblomsterne.
Kl 7:30 går vi ud på stuerne, så der er en mere ro til leg og til at sige godmorgen til de børn, der bliver afleveret.  

Kl. 9:00 spiser vi en lille formiddagsmad, hvorefter vi går i gang med dagens aktiviteter. Vi spiser frokost ca. kl. 11:00.
Mellem 11:30 og 14:00 er det sovetid for de fleste. Ved 14:00 tiden spiser børnene deres frugt, efterfølgende står den på leg ude eller inde, til dagen er nået til vejs ende.